Jobcenter og kontanthjælp burde ikke være et tabu!

Jeg hører mange der siger at folk er på kontanthjælp, fordi de ikke gider lave noget og mange på kontanthjælp tør ikke fortælle, at de er på kontanthjælp, fordi de ved hvor dømmende folk er. Men det burde virkelig ikke være sådan!!!

Selvfølgelig er der nogle der udnytter systemet og ikke gider lave noget, men der er virkelig mange, som er på kontanthjælp, fordi der ikke er andre muligheder, måske kan du selv ende på kontanthjælp en dag....

Hvis folk med fysiske "skader", som kan ses udefra, er på kontanthjælp, kan folk sagtens forstå at de er på kontanthjælp, og synes det er helt i orden. Men så snart "skaden" ikke kan ses, er det ikke i orden mere, så er kun dømmende blikkende og tanker...

Det kan være en psykisk syg person, der hver dag har det så dårligt over at stå op, at hver dag er en kamp, og derfor ikke kan overskue et arbejde, de får bare af vide at de skal tage sig sammen, få noget hjælp og komme ud på arbejdsmarkedet. Folk gider ikke engang prøve at forstå dem, de ved ikke hvor hård en kamp, hver eneste dag er for dem, de ved ikke at de kæmper hver eneste dag, de dømmer dem bare og siger at det er fordi de ikke gider lave noget.

Det kan være personer med  skader der ikke har givet ar eller  sår som kan ses, der gør at de hver dag lever med en smerte, som ingen andre mennesker kan forestille sig. Men deres smerte kan ikke ses, og derfor møder de dømmende blikke, hver gang de skal fortælle at de er på kontanthjælp. Folk siger at de bare skal tage nogle smertestillende, komme ud og lave noget og så skal smerten nok gå over, men så nemt er det bare ikke, for de personer.

Det kan være folk, der har svært ved at finde ud af hvad de vil med livet og karriere, som bare har brug for noget hjælp og ro til at finde ud af det, som jobcentret i øvrigt er virkelig gode til.

Det kan være udlænge eller flygtninge, som lige er kommet til landet og har brug for tid til at slå sig ned i et nyt land, kende alle de nye regler, de nye traditioner, de nye normer, nyt sprog osv. samtidig med at de har en fortid i deres gamle land og deres familie måske stadig bor i det gamle land. derudover skal de finde ud af hvordan det danske system fungerer og hvor de skal starte, for at få et job herhenne og det er jobcentret også de bedste til at hjælpe med. Men folk tænker straks, at de bare kommer herop bare for at få kontanthjælp, men lad dem dog lige falde til først, inden du bare dømmer dem.

Det kan være folk der i et kort sekund var dumme og fik en plettet straffeattest og derfor har sværere ved at finde et job, fordi folk ikke engang gider give dem en chance, men mener at bare fordi de en gang har gjort noget dumt og taget straffen for det, så kommer det til at ske igen og straffer dem derfor yderligerer.

Det kan være folk med en dårlig barndom, ungdom eller folk der har oplevet noget traumatisk der ikke er blevet udredet, som ender i et stofmisbrug eller som alkoholikere, der af den grund ikke kan fastholde et arbejde, som kan få hjælp via jobcentret til at komme ud af det.

Der er folk der bruger flere timer hver eneste dag på at søge, men som ikke kan finde et arbejde, fordi der ikke er arbejde nok, eller fordi de ikke har bil til rådighed, eller fordi de ikke er for udadvendt. De modtager nederlag på nederlag, hver eneste gang de får en afslag på en jobsøgning eller slet ikke hører fra jobbet, men de kommer altid op på hesten igen og søger videre. Folk der ikke har gået arbejdsløse og har prøvet det, har svært ved at sætte sig ind i, hvor hårdt det er psykisk, at opleve så mange nederlag, men stadig sætte sig op på hesten igen. Folk er bare hurtige med kommentarer som: "Du søger ikke nok" og "Du gider ikke lave noget", i stedet for at sætte sig i deres sted og prøve at forstå.

Der er også flere situationer end dem jeg har nævnt, men det jeg vil med dette blogindlæg, er at få jer til at forstå, at i skal prøve at sætte jer i andres sted, i stedet for kun at se på andre mennesker ud fra jeres eget liv. Alle andre mennesker er ikke ligesom dig!

Stop med at dømme folk, du ved ikke hvordan de har det, før du har været i deres sko"